Dagbog 2006

Fredag d. 5. januar 2007

Tilbage til USA

Hvad er mere dansk end "en rød med brød"?
Liv er vild dem!
Hvor ærgerligt at der går mindst 6 måneder inden,
hun kan få een igen :-/

Tirsdag d. 2. januar 2007

Middag hos Frank & Lone

Søndag d. 31. december 2006

Nytårsaften hos Kenneth & Anita

29. og 30. december 2006

Rørvig

Vi skulle også lige en tur til Rørvig og se det nye hus farmor og farfar har fået bygget. Desværre blev Liv syg og lå to dage med 40°C i feber. Men derfor kan man jo godt øve sig på at være smart! Vi skal nemlig på ferie på Turks & Caicos i Carribien til februar.

Fredag d. 28. december 2006

Middag hos Daniel & Kirsten

Torsdag d. 27. december 2006

3. juledag

Så gik turen hjem til Mette og Axel. Marie Louise og "kusine" Ella var der også.

25. og 26. december 2006

1. og 2. juledag hos farmor og farfar

1. juledag var der julefrokost med med onkel K, Inger og olde(far)mor.

Mandag d. 25. december 2006

Det gælder om at rejse let
          og kun have det vigtigste med!

(trillebøren er ikke vores)

Søndag d. 24. december 2006

Juleaften

Juleaften blev holdt hjemme hos John, Katja og fætter Tristan. Sammen med Jane og fætter Patrick, olde(mor)mor og mormor og morfar.

Lørdag d. 23. december 2006

Hjemme på juleferie

Vi startede juleferien hos mormor og morfar i Nivå. Ligesom Massachusetts i USA, var Danmark ikke ligefrem overbevisende julet - ingen sne og tocifrede temperaturer...

Torsdag d. 21. december 2006

Juleferie

Så er det blevet den 21. december og vi skal hjem på juleferie i morgen.
Hvor vi glæder os til at Liv skal se og gense familien!
Vi tager først tilbage til USA den 5. januar 2007.
Vi kan træffes på vores danske mobiltelefonnumre

Tirsdag d. 19. december 2006

Canon EF 50mm f/1.4

I løbet af den forgangne uge har jeg sludret med min foto-entusiastiske ven Alex og fået et gavekort i julegave med en uventet ekstra skilling... det var dråben! Idag modtog jeg så med posten min nye Canon EF 50mm f/1.4. Den kan ikke meget, men det den kan gør den rigtig godt.
I aftes monterede jeg den nye linse på kameraet og skød en 10-15 billeder rundt i køkkenet uden blitz. Halvdelen af billederne er skarpere end min gamle Canon EF-S 17-85mm f/4-5.6 nogensinde har præsteret. Ooorrrh... hvor er den fed!

Torsdag d. 14. december 2006

Vi har ikke set sne endnu???

Helt usædvanligt i følge de "fastboende". Vi har faktisk rigtigt dejligt vejr for tiden - 17-18°C. Men bare fordi det ikke sner, kan man godt pynte op til jul og det har vi selvfølgelig gjort - krans, kugle og lyskæde!

Torsdag d. 23. november 2006

Thanks Giving

Torsdag d. 23 november var det Thanks Giving. Det er den største helligdag herovre og ikke som nogle ville tro julen. For alle fejrer Thanks Giving, kun de kristne fejrer jul.

Onsdagen inden var det hverken til at komme frem eller tilbage for mennesker i butikkerne - alle skulle have turkey & stuffing samt pumpkin- eller peacan-pie.

Torsdag var butikkerne lukket, hvilket er meget usædvanligt, for der er ellers altid åbent - også på helligdage. Men så blev der også taget revance om fredagen, for da var der midnatsåbent og det er også dagen hvor The Shopping Season officielt starter.

Vi ville ikke stå tilbage for noget og havde selvfølgelig indkøbt en kalkun. Det er en kæmpestor fugl, så det var godt at vores ovn er bredere end en alm. dansk standart-ovn, for ellers var dyret aldrig kommet derind! Og det bedste man kan sige om turkey er at den er stor...

P.S. Vi skal have turkey indtil 15. dec

Tirsdag d. 31. oktober 2006

Halloween

Som de fleste nok ved, er det Halloween den 31 oktober. Her ovre i det amerikanske er det = Big Business. Alle børn bliver klædt ud, også dem der kun er et par måneder gamle! Og så går man rundt og laver "trick or treat". Husene bliver også klædt ud og her er et fint eksempel fra vores nabohus. Oven over os bor der jo en familie mere, men da de er fra England var vores hus (næsten) det eneste der ikke var plastret til. Vi havde forresten heller ikke husket at købe slik til børnene, så når det ringede på døren - vi måtte sidde i mørke og lade som om vi ikke var hjemme.

Torsdag d. 14. september - lørdag d. 16. september 2006

En tur til New York

Torsdag den 14. sep. tog vi allesammen Toyotaen og kørte en tur ned til New York. Det er en køretur på ca. 4 timer, men vi tog os selvfølgelig et frokost-stop ved en vaskeægte amerikansk diner på vejen.

Efter indlogering på Wellington Hotel (hvor der var mus på værelset ) tog vi subway'en ned og så "Ground Zero". Det var godt nok underligt at stå der, hvor der engang har stået to kæmpe skyskrabere og man blev helt ked af det. Selve ødelæggelsen er for længst fjernet og det ligner mest af alt "bare" en byggeplads, men det havde lige været den 11. sep. (5 års dagen for ødelæggelserne), så der var en del blomster og billeder af dem der aldrig er blevet fundet, samt en permanent udstilling med billeder fra de sammenstyrtede tårne og forskellige ting, der blev fundet omkring dem.

Lørdag d. 16. september 2006

Mikkel, Liv og jeg tog hjem allerede dagen efter, om lørdagen

Meeen vi kommer forbi New York igen!

Torsdag d. 21. september 2006

Nye gummistøvler

Liv har fået et par nye gummistøvler og dem er hum meget glad for!
Er de ikke bare super flotte?

Onsdag d. 23. august - søndag d. 27. august 2006

Forlænget weekend i Saint Louis

I forrige uge var vi en tur i Saint Louis, der ligger i staten Missouri. Mikkel skulle ned og arbejde, og Liv og jeg tog med. Vi boede lige midt i downtown på Hotel Millennium - i sædvanlig amerikansk stil - lige ud til en motorvej og det var skøøønt, at ligge ved poolen og høre bilerne suse forbi. I Saint Louis downtown bor der ikke andre end dem der har indlogeret sig på hotellerne. Folk arbejder der kun. Der er næsten ingen butikker og ej heller "liv" af mennesker udenfor frokost-pauserne, så der var ikke så meget at kigge på. Men the Gateway Arch, der er byens varetegn måtte vi se. Det er en kæmpe bue, 200 m høj, dobbelt så høj som frihedsgudinden, som symboliserer porten til vesten (Saint Louis ligger inde midt i USA)

Onsdag d. 23. august 2006

Flyturen til og fra Saint Louis

Vi fløj til Saint Louis. Først lidt over 2 timer til Chicago og derfra omkring en time til Saint Louis. Turen ned gik rigtig fint, det hele kørte på skinner. Så heldig skulle vi ikke være to gange i træk! På hjemturen var vi forsinket i 1½ time fra Saint Louis. Så da vi landede i Chicago, løb vi hele vejen gennem lufthavnen til den næste check-in skranke. Og hvor heldig kan man være? For flyet til Boston var også forsinket! Meeeen alle sæder var optaget, og vores var givet videre (overbooking), så vi kunne ikke komme med. Næste fly til Boston gik næsten 3 timer senere, så der var ikke andet for end at vente. Liv klarede det forbavsende fint og endelig måtte vi gå om bord. Trætte og udmattede fik vi sat os til rette i flyet og så lød kaptajnens stemme i højttaleren: "Vi kan ikke lande i Boston og de skal bruge gaten, for der er problemer med pladsen her i Chicago. Vi taxier ud på et sidespor og venter 1 time og 35 min i flyet" Og var der vådt eller tørt til passergererne? NEJ! Igen klarede Liv det helt fantastisk godt. Hun og Mikkel gik lidt rundt i flyet indtil vi skulle lette, så overtog jeg og Liv faldt i søvn i mine arme og sov hele vejen til Boston!

Lørdag d. 26. august 2006

Saint Louis zoo

Under besøget i Saint Louis var vi en tur i zoo, men vi fik ikke set et eneste dyr, for Liv synes det var sjovere, at løbe rundt i "vand-land" og nægtede at forlade stedet

Se flere billeder fra samme dag her

Torsdag d. 10. august 2006

Feriedage på Cape Cod

Hvor heldig kan man være? For et par uger siden da vi var til middag hos de søde Norske mennesker vi har lært at kende og hvor liv lærte at gå (se andet steds her på siden) blev vi inviteret på ferie på Cape Cod. Guro, Anders og Hedda havde besøg af to venner Sara og Eskild fra Norge og havde lejet et feriehus på CapeCod i en uge. Vi blev inviteret til at komme og overnatte en dag, men var frække nok til at blive i to.

Vi kørte afsted mod The Cape Søndag d. 6. august ved 10-tiden og ankom til Provincetown på spidsen af Cape Cod ca. 3 timer senere. Hele Cape Cod er et stort feriemål og i weekenderne er der enorm trafik til og fra Boston, men vi havde ikke meget trafik da vi kørte. 3 timer er nok ved at være grænsen for hvor længe Liv synes det er sjovt at sidde i sin autostol, så det sætter sin begrænsning på vores aktionsradius.

Provincetown er et kapitel for sig selv. Det er en udpræget homoseksuelt orienteret by med alt hvad det fører med sig af kulørt livsførelse og huset vi boede i var da også udstyret med regnbuefarvede håndklæder og postkort på køleskabet af flotte unge mænd i ikke ret meget tøj. Men bortset fra det er byen omgivet af klitter og strand til alle sider og byen emmer af den dér særlige feriestemning man kender fra Rørvig, Hornbæk og Løkken.

Byen og dens seværdigheder er hurtigt overset (hvis man dag ser bort fra the night life), så det meste af tiden blev brugt på stranden. Liv er virkelig en vandhund og var meget begejstret for det kolde sus nede i bølgerne. Desværre var brændingen for kraftig til at hun kunne få lov at pjaske i vandkanten uden at vi holdt i hende hele tiden (det var hun ikke helt tilfreds med). Hun havde også meget glæde af både sand og soppebassin. Hun blev selvfølgelig smurt ind i faktor 30 fra top til to flere gange om dagen, noget hendes forældre selvfølgelig så sig hævet over... det er vi så hævet af nu.

Jeg havde taget et par fridage så vi blev til tirsdag eftermiddag hvor vi kørte hjem imens Liv tog sin eftermiddagslur. Alt i alt et par virkeligt dejlige dage med total afslapning og hyggeligt selskab. Det er sjovt at se Liv og Guro sammen - de tager virkelig ved lære af hinanden, men det er selvfølgelig lidt pinligt at Liv (som er den store af de to) møffer Guro når hun kan komme til det... men sådan er børn vel... håber vi.

Billeder fra Cape Cod andetsteds her på siden.

/Mikkel

Tirsdag d. 1. august 2006

Hedebølge

I skal ikke tro I er de eneste der har det varmt. Klokken er 12 om natten og der er 30°C på vores porch. I New York har de slukket for lyset på Empire State Building og Chrysler Building for at spare på strømmen, til alle de aircons der kører på højtryk. I både Livs og vores soveværelser kører vores aircons også på højtryk og får temperaturen ned på ca. 22°C. Det virker isnende koldt når man går derind med svedig krop, men det er OK når man har været der i 5 min. Husk at over 20°C om natten hjemme og så er der "tropenat"... uhhh ... Men imorgen... dér bliver det heldigvis varmt!

/Mikkel

Søndag d. 25. juni 2006

Nu er det næsten et hjem...

I torsdags kom vores flyttelæs endelig efter en lang tur over Atlanten og en tur igennem US Customs, som selvfølgelig udvalgte vores læs til stikprøvekontrol... $100 ekstra for røntgen undersøgelse.

Heriblandt vores PC, som selvfølgelig ikke kunne stilles om til 110V, som det ellers er almindeligt på PC-strømforsyninger. Ned i CompUSA og købe en ny (som iøvrigt KAN stilles tilbage til 220V) og samtidig en wireless router og tilbage og installere. Alt virker fint med min job-labtop og jeg surfer uden ledning. Den stationære starter fint, men vil IKKE på nettet. Efter nogle timers analyseren må jeg tilbage med den f...... lorte router og bytte den til et andet mærke og voila - PC og labtop streamer DR-netradio og deadline i kor.

I flyttelæsset kom også vores senge... nej hvor dejligt!! Vi sover alle 3 meget bedre om natten nu. Det skyldes ganske vist også at vi har købt to air conditioners, hvilket er og bliver et must uanset, hvor stålsat man er på at bevise, at en lille smule varme da aldrig har skadet nogen. Her har været ganske ulideligt varmt nogle dage med både temperatur og fugtighed i 90'erne. Ellers har vejret bestemt ikke været noget at råbe hurra for siden vi kom hertil; nedbørsrekorder og vand i mange kældre, evakueringer af hele lokalsamfund og hvad ved jeg. Men nu er sommeren på vej og vi håber på mindre fugt i den kommende tid.

I går var vi til Skt. Hans fest på "Great Oaks Farm" i Berlin, en times kørsel vest for Belmont. Festen var arrangeret af Danish Society og ikke fordi vi allerede savner de nationalistiske overtoner, men det er altså nu engang nemmere at falde i snak med landsmænd end med de lokale... stof til eftertanke også når man engang kommer hjem. Vi må ligge os i selen, for at mingle lidt mere med de indfødte, men det bliver heller ikke til 4th-of-July, for der er vi allerede inviteret ud... til nogle danskere.

Af andre store begivenheder må også nævnes at vi endelig har fået hver vores bil. Jeannie kører i Highlanderen, som er utrolig dejlig rummelig og hvor Liv's klapvogn kan stå bagi uden problemer og sæderne er høje med godt udsyn og nem adgang til Liv i autostolen på bagsædet. Far har så købt sig en Audi A4 1.8T Quattro fra 1999 med 85K miles på odometeret... Det er bestemt en anden køreoplevelse.

Onsdag d. 10. juni 2006

Turen går til København

Onsdag tog vi på vores første rigtige rejse siden vi ankom til USA. Turen gik selvfølgelig til København. Det var meningen at vi skulle have været til Rolling Stones koncert i Horsens, men som bekendt skulle Keith Richards absolut kravle op i et palmetræ og falde ned på hovedet. Resultat - koncerten udsat... Mikkel skulle også hjem til Exiqon's 10 års jubilærum samt præsentation af de amerikanske medarbejdere til de danske ditto. Vi tog en sight seeing i det smukke København, sammen med Mike og Tom og her er et billede af Københavns flotte nye operahus

Tirsdag d. 23. maj 2006

Hus & bil

Nu tror vi næsten på at vi har vi fundet det sted, hvor vi skal bo, men det har også været en træls proces. I går skrev vi under på lejekontrakten til $1700/mnd som aftalt med mægleren... og idag kunne mægleren så meddele at der var sket en beklagelig misforståelse - huslejen er $2000/mnd... For at gøre en lang historie kort, så gik det jo hverken værre eller bedre end at efter et par timers "forhandling" slugte vi kamelen og indvilgede i at betalte fuld pris. Egentlig er det ikke urimeligt, for stedet bør retteligt koste 2000 sammenlignet med, hvad vi ellers har set, men det er svært at acceptere når vi nu troede vi havde gjort et scoop. Vi skriver under på den nye lejekontrakt imorgen...

Huset er et tofamiliers træhus fra omkring 1920 og vores lejlighed ligger i stueetagen. Det er helt nyrenoveret, tømmeren er ved at lægge sidste hånd på porch'en og det bliver malet udvendigt. Dette hus har, modsat alle de andre privat udlejede huse vi har kigget på, ikke mønstret væg-til-væg gulvtæppe, men træparketgulve i hele hytten. Der er kanarpvindue og pejs i stuen og den gamle stil minder meget om vores lejlighed på Vesterbro. Der er et meget stort spisekøkken (helt nyt), med et køleskab der er dobbelt så stort som et dansk køleskab, affaldskværn i vasken og en affaldspresser, så skraldet fylder 20x20x20cm og vejer 20kg . Der er en stor græsplæne bag huset med masser af sol og rigelig plads til både grill, havestole og soppebasin til Liv.

Kvarteret er fantastisk flot og med masser af fortorve så vi kan gå tur med barnevognen eller tage en løbetur rundt om Belmont Reservoir eller Fresh Pond. Alle husene i kvarteret er gamle og i den "helt rigtige" stil og med pusse-nussede haver og alt det der... helt tydelig et kvarter for ordentlige mennesker - lige noget for os.

Eneste ulempe, udover at prisen bestem er i toppen af vores budget er, at det måske ligger lidt langt fra Exiqon Inc, så Mikkel får længere til og fra arbejde end først planlagt. Det er svært at sige før turen er kørt et par gange og der er mange muligheder for at finde smutveje ad de mindre veje.

Vi har også købt en bil, som indtil videre holder hos forhandleren og venter på at vi betaler den Det er en brugt Toyota Highlander fra 2004 som har kørt 25K miles. Vist ikke en model som forhandles i Europa, men den er en af 4 store søskende til RAV4, som alle er mindre end Land Cruiser... SUVs (Sport Utility Vehicles) er virkelig populære, og jeg tror Toyota er et af de mærker med flest forskellige modeller: RAV4, F J Cruiser, Highlander, 4Runner, Sequoia og Land Cruiser.

Der er naturligvis flere og bedre billeder på vej af både bil og bolig!

/Mikkel & Jeannie

Søndag d. 14. maj 2006

Vel ankommet!

Så er vi ankommet på hotel Staybridge Suites i Burlington og Jeannie og Liv tager sig en lur.

Turen hertil gik fint med eksemplarisk optræden fra Liv hele vejen, hvilket også flere af vores med-rejsende uopfordret måtte bemærke. Hun sov trygt i sin hule af autostol og duni-pose under de kedelige stræk og grinede eller undredes under starter og landinger.

Flyet fra Keflavik var forsinket i over en time, men de må have puttet noget godt brændstof på flyet, for da vi var i luften meddelte de at vi ville være fremme til forventet tid... det holdt så desværre ikke helt for der var kø da vi kom frem, så vi cirklede lidt inden vi fik landingstilladelse.

Immigrations og Customs gik uden problemer og vores Limo var der da vi kom ud - perfekt. En GMC Yukon eller sådan noget - kæmpe stor!

Idag har vi taget det helt med ro og benyttet hotellets shuttle service til at køre frem og tilbage til the Burlington Mall (kæmpe stort) og til supermarkedet.

Nu skal vi ud og have noget mad - en bøf tror jeg (kæmpe stor :-)

/Mikkel

Onsdag d. 10. Maj 2006

Vi er stadig i DK

Min arbejdstilladelse har været længe undervejs. - Først var der for stort beløb på checken, der fulgte med. - Så troede de amerikanske myndigheder (USCIS) ikke på at Exiqon Inc var et rigtigt firma og skulle have mere information. - Så fik vi godkendelsen pr. mail, men det originale dokument har nu været undervejs i posten i mere end en uge. - US Ambassaden i København burde ifølge dem selv og alle info-sider på nettet få besked elektronisk når afgørelsen foreligger, men indtil videre har de intet hørt fra USCIS. - Om alt går vel får jeg dokumentet med FedEx idag, så afsted til ambassaden og aflevere personligt. "Simon" inde på ambassaden har lovet at processere vores visa straks han har arbejdstilladelsen, så forhåbentlig kan jeg hente vores pas imorgen torsdag d. 11. maj.

Den seneste i en laaang række af ikke-konfirmerede bookinger var egentlig imorgen, men det når vi næppe. På mandag flytter Shahoul Hamid Ali ind i vores lejlighed og vi bliver hjemløse, så der er stærke kræfter der arbejder for at vi skal afsted i weekenden. Shahoul er fra Singapore, han er her alene, men har en kone i Singapore, han arbejder for Mærsk og forventer at rejse en del, han er ikke-ryger - med andre ord minimalt slid på lejligheden. Perfekt.

Det tager hårdt på os at være i dette Limbo, hvor vi ikke rigtig hører hjemme nogen steder. Det er en grotesk øvelse først at identificere alle de ting vi ikke mener vi kan undvære og derfor vil betale penge for at få sendt med til USA. Dernæst bliver de pakket ned og sendt over Atlanten og vi er nødt til at undvære dem i 6-8 uger (14 dages sejlads, resten er ekspedition her og navnlig dér - de er lidt prikkne i US Customs).

Liv tager det hele med ophøjet ro og har, som det fremgår af billedet, gjort sig det mageligt i sin højstol.

Nok om det. Næste gang vi skriver er vi forhåbentlig i USA.

Mikkel

Mandag d. 27. marts 2006

Ja, så har jeg altså fået endnu en tand i overmunden!

Det kommer der selvfølgelig billeder af, så snart mine forældre har taget dem...