Søndag d. 16. december 2007

weather
December 15, 2007
Here Comes a Nor'easter!

It looks like another storm system is headed our way, this time in the form of a Nor'easter bringing snow, rain and sleet. This time around, weather forecasts
are calling for 15-20 inches of snow starting as early as this evening. The snow will be followed by periods of freezing rain, rain, and sleet.

Og hvad betyder en lille smule sne så?
Jaaaaahhh, det betyder at man ikke kommer hjem til Danmark som planlagt. Alle fly ind og ud af Boston blev aflyst fra omkring kl 10.30 til kl 17.00 (vi skulle med UA 823 kl 13.55), så da SK 926 lettede fra Washington Dulles International, var det uden familien Nørholm.
Nå, men bare rolig vi kommer hjem, det bliver bare først onsdag eftermiddag kl 13.20

Søndag d. 16. december 2007

weatherDecember 15, 2007
Here Comes a Nor'easter!

It looks like another storm system is headed our way, this time in the form of a Nor'easter bringing snow, rain and sleet. This time around, weather forecasts are calling for 15-20 inches of snow starting as early as this evening. The snow will be followed by periods of freezing rain, rain, and sleet.

 


Og hvad betyder en lille smule sne så? Jaaaaahhh, det betyder at man ikke kommer hjem til Danmark som planlagt. Alle fly ind og ud af Boston blev aflyst fra omkring kl 10.30 til kl 17.00 (vi skulle med UA 823 kl 13.55), så da SK 926 lettede fra Washington Dulles International, var det uden familien Nørholm. Nå, men bare rolig vi kommer hjem, det bliver bare først onsdag eftermiddag kl 13.20

Lørdag d. 15. december 2007

paysonSå er det blevet vinter i Belmont

Som det fremgår af billedet er der ganske meget sne på og omkring vores hus. Det hele kom under en snestorm i løbet af en eftermiddag/aften for et par dage siden som et let, fint pudder - hvem der bare havde sådan noget på skiferie... vi bliver nødt til at tage på skiferie i Rocky Mountains engang!

Vi tager til Danmark på juleferie imorgen. Det er lidt tidligere end vi plejer, fordi Mikkel har møder på Exiqon hele ugen før jul, så familien tager med hjem. Vi glæder os meget til at se alle bedsteforældre og venner!

Der er egentlig sket en masse siden sidste dagbogsindlæg, men det vigtigste er nok at det er blevet travl hverdag... Jeannie er begyndt at gå til hånde med diverse opgaver på Exiqon og planen er, at hun kan komme til at lave lidt laboratoriearbejde, når de nye laboratorier bliver klar til januar. Det er godt for meget, at have noget at stå op til og holde uddan-nelsen som Bioanalytiker ved lige, indtil vi vender tilbage til Danmark. Liv går i vuggestue fuld tid og holder tilsyneladende meget af det, for hun vil ofte ikke med hjem, når hun bliver hentet.

Poul har været her i nogen dage i oktober/november fordi han skulle til konference i Cambridge og vi benyttede lejligheden til at tage ud at fiske i båd i Long Island Sound med Exiqon's New York Rep., Steve.

Det er endelig lykkedes os at sælge én af bilerne. Det var Toyota'en der måtte afsted, så nu har vi kun to Audi'er, men vi er ved at vende os til det. Den blev solgt den første dag der faldt sne, så vi var rigtigt glade for at slippe af med den. Vi har kun 2 parkeringspladser og man må ikke parkere på gaden, så det var et værre mas at skulle ligge og køre den over på skolens parkeringsplads hver aften og hjem igen hver morgen, når vi tog på arbejde.

Lige nu er Jeannie med den danske pige-klub i teateret i Boston og se Mamma Mia (forestillingen blev aflyst under snestormen for et par dage siden), Liv sover middagslur og jeg er færdig med at lave Lasagne til i aften. Anders, Hedda og Guro kommer til middag for sidste gang, inde de rejser hjem til Norge på tirsdag. Dem er vi meget kede af, at skulle af med!

Til mange af jer: Vi ses om nogle dage i Danmark.

Til resten af jer: God jul og godt nytår!

Håber vi ses i Belmont til næste år.

Her er forskellige billeder fra oktober, november og december.

Her er et videoklip af Liv der går Santa Lucia.

Fredag d. 5. oktober - mandag d. 8. oktober 2007

audiFoliage i Vermont

Mandag den 8. oktober var Colombus Day, hvilket betød lang weekend. Vi lånte endnu engang overbo Mike's cykelstativ, pakkede cyklerne på taget og hele familien ind i Audi'en og kørte en tur op til Vermont, for at se på det helt fantastisk flotte efterår, som New England er så berømt for.

Se billederne her

Onsdag d. 3. oktober 2007

kridttegnKridttegninger

Liv elsker at tegne med kridt og hun er da også ganske ferm til det! Her er f.eks. et selvportræt med kjole, hænder og fødder...

Mandag d. 1. oktober 2007

livNye tider i vuggestuen

Der er kommet nye boller på suppen! Når alt falder på plads er det meningen at Jeannie skal begynde at arbejde. Derfor er Liv fra i dag i vuggestue hele ugen fra mandag til fredag

Søndag d. 30. september 2007

audiProvidence t/r - i vores nye Audi allroad

Lørdag var vi til fødselsdagskalas for Liv's norske vendinde Guro i en lille park inde i Brookline. Samme aften tog Guro's far Anders til Oslo for at starte genoptræning af sit pilotjob i SAS som første led i familiens hjemvenden til Norge. Anders kommer til at pendle imellem Oslo og Boston i de næste 2-3 måneder indtil hele familien vender hjem i december. I forbindelse med deres udrejse fra USA skulle de sælge deres bil og det lykkedes os at nå til enighed om at vi overtager bilen for det forhandleren ville give for den. Det er en 2001 Audi allroad, 2.7 bi-turbo, tiptronic, quattro med læder i hele stuen og 45000 miles på odometeret. Totalt over-the-top luksus i halv-mio klassen hjemme i Danmark, men en OK hverdags bil herovre i guds eget land. Lørdag aften kørte vi hjem fra Brookline i to biler, så nu har vi tre, men kun p-plads til to så A4'eren er sat til salg her. Vi sætter nok også Toyota'en til salg og så må vi se hvilken én der går først. Søndag måtte vi jo absolut ud at køre en tur, så vi satte kursen mod Providence, Rhode Island en god times kørsel sydpå... sikken en dejlig tur... skal vi ikke snart hjem og skal vi ikke køre en omvej? Der var ikke meget liv i Providence sådan en søndag, men det kan da godt være den er mere interessant på en hverdag. Meget overskuelig bykerne og rigtig hyggeligt kvarter oppe omkring universitetet på Collage Hill. Jeg tror vi må køre en tur næste weekend også... Måske til Vermont og se på foliage - det er ved at være sæson.

Billeder fra diverse begivenheder andetsteds på siden.

Lørdag d. 22. september 2007

appelpickÆbleplukning

I denne weekend tog vi på æbleplukning. Turen gik til Honey-Pot Hill Orchards i Stow.

Se flere billeder andetsteds på siden

Fredag d. 14. september - søndag d. 16. september 2007

dcWeekend i Washington DC

Endnu engang benyttede vi lejligheden, hvor Mikkel skulle på forretningsrejse, til at lave en familieudflugt ud af det og denne gang gik turen til Washington DC. Mikkel rejste tidligt torsdag morgen til Baltimore, Maryland lige nord for Washington DC og besøgte kunder dér hele dagen torsdag og fredag. Jeannie og Liv tog en flyver fredag eftermiddag direkte til Washington DC, hvor vi alle mødtes på Embassy Suites fredag aften. Vi har måtte konstatere, at det er absolut nødvendigt at have mere end ét værelse når vi rejser, så Liv kan komme i seng i det ene og vi andre kan have lidt voksentid i det andet inden vi går til ro.

Fredag gik og gik og gik vi til vi havde set alle monumenter indenfor rimelig afstand, men nu er vi også dækket ind så vi kan genkende det hele når vi skal se amerikanske film i fremtiden. Vi fik gjort The White House, Congress, Washington Monument, World War II Memorial, Lincoln Memorial, Korean War Veterans Memorial, The Vietnam Veterans Memorial, Franklin Delano Roosevelt Memorial og Jefferson Memorial... puha en gåtur på ca. 15 km og Liv's klapvogn punkterede da vi var halvvejs, så vi var godt brugte da vi kom hjem på hotellet...

Lørdag morgen var det på den igen (med punkteret klapvogn). Efter vi havde checkket ud af hotellet gik vi op i George Town, men holdt turen nede på beskedne 12 km den dag. George Town er fantastisk hyggelig og pusse-nusset, med masser af restaurenter, detailbutikker, gamle huse, alléer, parker og brosten. Alt ialt havde vi et par meget dejlige dage i Washington og kan med god samvittighed sige at den har vi set!

Gå ikke glip af alle billederne andetsteds her på hjemmesiden.

Fredag d. 7. september - søndag d. 9. september 2007

nantucketWeekend på Nantucket

Heldigvis at vi har Hedda, Anders og Guro til at være fulde af gode ideer til udflugtsmål. Denne gang stod den på cykel-tur til Nantucket!! Vi har hørt meget om hvor dejligt der er på Nantucket og Martha's Vineyard, så vi var straks med på den.

Vi lånte Mick's (oven-boen) cykel-bagagebærer og tog afsted fredag morgen (Mikkel havde taget en fridag) weekenden efter Labor Day hvor feriesæsonen officielt slutter i US og priserne falder med 30-40%. Turen i bil til havnebyen Hyannis på Massachusetts sydkyst tager en time og der stillede vi bilen og trak cykler og en klapvogn fuld af bagage ombord på hurtigfærgen (1 time) til Nantucket. Fra havnemolen midt i byen til vores lejede hytte var der 5-600m, så vi boede virkelig centralt, men stadig helt roligt. Anders, Hedda og Guro ankom lidt senere fredag eftermiddag.

Vi tog den meget med ro, kørte på cykelture med jenterne i cykel-trailer ud i naturen eller på stranden, spiste masser af isvafler og kosede os en masse (ja det gør man altså når man er sammen med Nordmænd). Det var perfekt vejr hele weekenden og hele øen emmede af ferie-stemning så det var virkelig en fantastisk weekend som det også fremgår af billederne andetsteds på hjemmesiden.

Onsdag d. 5. september 2007

licensSå lykkedes det endelig!

Ikke fordi det var svært, det passer næsten, at man ligeså godt kunne trække det i en automat, men det kan jo nogen gange være svært, at tage sig sammen... Nu er det som sagt lykkedes - altså at få taget et amerikansk kørekort.

Det er faktisk sådan at loven i Massachusetts siger at man skal have et "in-state" kørekort indenfor en måned efter man har købt en bil og vi har jo efterhånden været her og ejet biler i 1½ år.

Det sværreste ved at tage kortet er ikke at bestå hverken teori eller praksis, men at overkomme det fantastiske bureaukrati. For overhovedet at blive taget i betragtning til den teoretiske prøve, skulle vi præsentere 4 separate former for legitimation, der alle dokumenterede vores faste bopæl i Massachusetts. Til den praktiske prøve skal man stille med en sponsor, der har haft kørekort i MA i mindst 1 år. Vi allierede os med Anne Dugan, som beredvilligt stillede op og på tro og love sværgede på, at vi godt kunne køre bil. To gange 5 min. rundt om blokken og så havde vi begge amerikansk kørekort

Lørdag d. 1. september 2007

ferskenFerskenplukning

Så er sæsonen for friske lokale ferskner og nektariner desværre ved at være overstået (og herovre findes de både i den almindelige gule, men også i en hvid udgave!). Hele familien nåede dog lige en enkelt gang, at tage ud og "plukke selv" på Brooksby Farm i Peabody. Med posen fuld af ferskner kørte vi videre til den "berømte" fiskerestaurant Woodman's i Essex hvor vi fik frokost - fried lobster tails, crab-cakes, clam chowder og steamers...

Se flere billeder andetsteds på siden.

Mandag d. 20. august 2007

weatherVi bliver her lidt længere...

Af forskellige årsager har vi besluttet af forlænge vores ophold i USA med endnu et halvt år... en af grundene fremgår tydeligt af vejrudsigten her til højre... brr... man kan hurtigt vænne sig til klimaet herovre! Ny ETA i DK er sommer 2008.

Mandag d. 6. august - søndag d. 12. august 2007

kennethAnden uge i august

Den navnkundige "2. uge I august" blev i år kombineret med sommerferie hjemme i det danske for os fra Boston. Vi voksne har jo selv valgt selskabet og ved at det er uforligneligt, men Liv nød tydeligvis også ugen i selskab med alle onklerne, tanterne og deres børn. Det har været et par fantastiske uger for Liv (og os voksne) med badning på stranden, is på havnen, rådyr i haven, legekammarater i stuen og meget meget mere. På trods af at sommeren herhjemme har været historisk våd, har vi haft én uge med godt vejr og én uge med fantasktisk vejr.

Frank havde travlt på jobbet, så han og familien måtte melde pas. Frida blev syg, så hun, Hanne, Mikkel og Sylvester måtte blive hjemme. Den 9. august blev Merete og Stig blev forældre til en velskabt dreng. Han skal hedde Christian og var 52 cm lang og vejede 3520g. Kirsten har termin d. 14. august, så Daniel og Kirsten var her kun på kort visit. Alt-i-alt betød det rigtig god plads på "sovesalene" i år... Poul, Sandra, Mads og Andreas var her hele ugen. Kim, Marianne og Frodo var her fra tirsdag til fredag. Kenneth og Anita var her fra onsdag til lørdag. Christian var her fra fredag til lørdag.

Vi glæder os meget til at komme igen til næste år.

Søndag d. 28. juli - søndag d. 5. august 2007

farmorEn uge med farmor og farfar i Rørvig

Anden uge i Danmark for Liv og Jeannie og første for Mikkel. Vi tilbragte tiden med farmor og farfar i Rørvig, med enkelte afstikkere for Mikkel og Jeannie til besøg hos venner, den amerikanske ambassade for at forny visum og en tur til Exiqon for Mikkel.

Liv havde tydeligvis ikke glemt farmor, farfar, Julius og Onkel K og hendes sprog er eksploderet i ugerne med konstant dansk sparring fra alle herhjemme.

Det nye annex er total luksus og vi nyder det meget - at Liv havde eget værelse hele ugen var virkelig dejligt.

Mandag d. 23. juli - søndag d. 29. juli 2007

mormorEn uge hos mormor og morfar i Nivå

Den første uge af vores sommerferie tilbragte vi hos mormor og morfar i Nivå. Vi var utrolig heldige med vejret, for selvom hele Danmark blev oversvømmet denne sommer, så holdt det stort set tørt hele ugen!

Samme held havde vi ikke med vores kufferter Den ene ankom først 1½ døgn efter os, den anden måtte vi vente på yderligere et døgn på. Selvfølgelig var det vigtigste i kuffert nr to, men som plaster på såret giver SAS $100 pr. person der mangler sin kuffert i mere end 24 timer. Jeannie kunne med god samvittighed købe nye "klude" for næsten kr 1.100 - sikke nøget møj at $'en er lav for tiden.

Ugen blev bl.a. brugt på et besøg på bakken sammen med mormor, morfar, moster Jane og fætter Patrick til den årlige julemandskongres. Liv var meget begejstret for bakkedyrene (folk klædt ud i dyredragter), som fik hver en krammer, men de der julemænd er faktisk lidt uhyggelige. Vi fik også hilst på onkel John (der blev 40 år ugen før vi kom hjem), oldemor og onkel Peter i en stor fælles fødselsdagkalas

Søndag kørte mormor og morfar os til Rørvig, hvor vi mødtes med Mikkel og spiste sen frokost sammen med farmor, farfar og onkel Kasper.

Søndag d. 22. juli 2007

livLogan Airport, Boston, MA.

Bare fortæl mig hvilken gate flyet går fra!

Vi fulgtes alle tre til Logan Airport. Jeannie og Liv skulle med flyet til Danmark via New York ved to-tiden. Mikkel havde en afgang senere samme eftermiddag til Dallas, Texas, hvor han skulle på kundebesøg. Fordi Mikkel havde boardingpass til rejse samme dag, slap han med igennem security og helt ud til gaten, hvor vi kunne vinke og kysse ordentlig farvel til hinanden.

Tilbage i Boston efter en uges uges forretningsrejse til dødsyge Dallas og ligeså kedelige Houston, fulgte Mikkel efter samme vej til Danmark via New York.

Søndag d. 22. juli 2007

pasfotoSå går turen til Danmark

Om et par timer går turen hjem til Danmark til et par ugers velfortjent ferie med familie og venner.

Vi skal også på den amerikanske ambassade i København og have fornyet vores visa, ellers kommer vi ikke ind i USA igen. Vi har fået godkendt fornyelsen, så det er en formssag at få vores nye visa på en af USA's hundredevis af repræsentationer rundt om i verden... men der er ikke ét sted i hele USA, hvor det kan ordnes!? Man skal rejse til udlandet -underligt system.

Vi har allesammen fået nye pasfotos - her er Liv's!

Lørdag d. 21. juli 2007

kardinalKardinaler i haven

Den første gang vi så én troede vi det var en "undulat" der var sluppet ud af sit bur, men den er god nok. Kardinaler lever i det fri, også helt oppe på vores breddegrader

Fredag d. 20. juli 2007

skunkFy for den lede!!!

Ja, de ser rigtig søde ud, men lad jer ikke narre af det - de lugter fælt! Mikkel og jeg havde netop lagt os til at sove fredag aften og pludselig siger Mikkel: "Hvad er det her lugter af?". Jeg svarer: "Der lugter ikke af noget", men så lige pludselig "Jo, fy for satan!!! Hvad er det?"

En af pigerne fra den danske mødregruppe fortalte for nylig, at hvis man lugter et stinkdyr er man ikke i tvivl... og hun fik ret. Selvom det var mørkt er vi ikke et øjeblik i tvivl om, at det var et stinkdyr der havde besluttet sig for at vandre op af vores indkørsel, under vores åbne soveværelsesvinduer, 1½ meter over jorden.

Behøver jeg at sige at vores vinduer ikke længere står åbne...

Lørdag d. 14. juli 2007

johnMors lillebror er blevet voksen

Kæmpe Stort Tillykke til Onkel John med de 40 år.
Billedet er et af de bedste vi kunne finde...

Lørdag d. 30. juni 2007

gyngeSå fik far og mor også købt gaver

Blandt andet en gynge, som Liv er meget tilfreds med!

Onsdag d. 27. juni 2007

mirimekkoLiv 2 år

Kæmpe stort Tillykke! Her får Liv en flot rygsæk fra Marimekko af farmor og farfar. Pakken kom med posten for laaaang tid siden, men den skulle bare ligge i skabet og måtte ikke pakkes op????

Tirsdag d. 26. juni 2007

belmontweatherPUHA, det er varmt!

Klokken er 10 om aftenen og der er 29°C på vores porch og det samme er der i vores køkken. Det har været 35,5°C varmt i løbet af dagen.
I morgen bliver det heldigvis varmt: 36°C

Lørdag d. 23. juni 2007

sankthansSankt Hans

Igen i år blev Sankt Hans fejret på Great Oak Farm i Berlin, en times kørsel vest for Boston. Det var ligesom sidste år Danish Society der stod for festlighederne. Vi startede med en tur rundt på ejendommen i hestevogn. Så var Liv og mor en tur i stalden for at fodre heste med hø, imens far tilberedte bøffer på den store fællesgrill. Maden blev indtaget ved en masse langborde. Vi sad i år sammen med Rikke fra mødregruppen og hendes mand Stuart, samt deres tre børn Madeleine, Mathias og Victoria. Og så var der jordbær med is og efter det også en enkelt småkage eller tre Mor pakkede maden sammen og Liv og far gik igen en tur i staldene for at fodre hestene med hø. Ved nitiden blev bålet tændt og heksen blev sendt afsted til Bloksbjerg og så var det også en lettere brugt Liv der blev pakket i vognen og kørt hjem.

Fredag d. 22 juni 2007

lagkageFødselsdagskalas for Liv

Se billeder andetsteds på siden

Søndag d. 17. juni 2007

garyAfskedsfest for vores dejlige naboer Gary & Celeste samt deres børn Jack og Maggie

Vores naboer Gary & Celeste er rejst. Det er underligt, for vi har jo hele tiden været klar over, at vi en dag skulle rejse hjem til Danmark og at det så var usandsynligt, at vi nogensinde ville gense alle de mange mennesker vi har mødt her ovre. Men at der var nogen der rejste før os, det havde vi ikke lige tænkt på. Gary & Celeste har været vores naboer i knapt et år hvor Gary, som er oberst i US Army, har læst et semester på Harvard imens Celeste har gået hjemme med børnene. Nu er semesteret forbi og hele familien må videre til næste udstationering som er i Kansas City, Kansas. Sådan har det været de sidste 25 år for Gary og Celeste omend med ca. 3 år hvert sted og de seneste 6 år jo altså med børn - senest i Tyskland. Kansas City lyder måske langt ude på landet (det er det også, jeg har været der), men det er hjemme for Gary og Celeste, så de regner med at det bliver Gary sidste udstationering inden han skal pensioneres fra hæren og overgå til civil tjeneste. Vi blev enige med Gary og Celeste og deres underboer Peter og Hanna om at vi måtte sige ordentligt farvel med et barbacue party. Vi startede Søndag eftermiddag med at poppe dén flaske Champagne vi fik af Poul og Lillian da de var på besøg - det fald i god jord hos Celeste. Så blev der tændt op i Gary's store gasgrill og grillet bøffer, hotdogs, rejer, grøntsagspakker og kartofler. Dertil to slags salat og til sidst men ikke mindst is og frugt til ungerne og Peters hjemmelavede lune rabarbar/jordbær pie med is til de voksne Så var det ved at være sengetid for Jack (6), Maggie (4), Violet (3) og Liv (2), men vi voksne var kun lige begyndt. Det var vældig hyggeligt og klokken blev midnat før festen var forbi. Hvis vi nogensinde kommer til Kansas City...

Se billeder andetsteds her på siden

Tirsdag d. 29. maj 2007

redsoxsGo Red Soxs!!!!!!!!

Vi har været til baseball game på det legendariske Fenway Park mellem Boston Red Sox og Cleveland Indians. Anders og Hedda inviterede på grillmad og barnepasning og den slags skal man jo ikke sige nej til. Efter en hyggelig middag i parken kørte Anders os til Fenway Park 5 min. fra deres hjem i Brookline.



Red Sox

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

 

R

H

E

CLE(31-19)

0

0

0

0

0

0

2

0

0

 

2

4

0

BOS(36-15)

1

0

0

0

1

2

0

0

X

 

4

7

0

Mikkel & jeg havde en mægtig hyggelig aften - Boston vandt!

Lørdag d. 19. maj - onsdag d. 23. maj 2007

lasvegasViva Las Vegas

Lørdag den 19. maj tog vi et smut til Las Vegas...

Se billeder andetsteds på siden

Lørdag d. 12. maj 2007

poul lillianPoul & Lillian på besøg

Poul og Lillian er på bilferie i New England og ankom fra New York via Connecticut, Rhode Island og Cape Cod til Boston. Under deres ophold i Boston slog de vejen forbi Payson Road lørdag eftermiddag. Liv var lige blevet lagt, men sov ikke helt endnu da de kom, så hun sov i 2 timer imens vi voksne sad i haven og fik kaffe. Da Liv stod op tog vi alle til Harvard Museum og så deres imponerende samling af glas-blomster, anatomisk korrekte, utroligt detaljerede og meget skrøbelige (dvs Liv og Mikkel så den imponerende samling af plastik og plys-dyr i museums shoppen imens de voksne kiggede på glas). Bagefter tog vi tilbage til Belmont og fik aftensmad - grillede lammespyd akkompagneret af en flaske af min fødselsdagsgave... uhm! Jeg skulle hilse og sige at den far kunne jeg godt være bekendt :-) Imorgen fortsætter Poul og Lillian op ad østkysten og vi blev enige om at de skal sigte efter Kennebunkport, som er et populært sommerferierejsemål og hvor bl.a. Bush-klanen har deres sommer residens. Det var en mægtig hyggelig eftermiddag og en dejlig måde at få besøg på sådan en Lørdag eftermiddag/aften med seneste nyt fra hjemmefronten.

Lørdag d. 21. april - lørdag d. 5. maj 2007

jette karinJette & Karin på besøg

Ugen efter kom Jette og Karin på besøg i 14 dage og også de med en tur ud i New England undervejs på deres ferie. For deres vedkommende gik turen op ad østkysten til Maine og Acadia National Park og herfra ind i landet til New Hampshire or Vermont og tilbage til Belmont. De priste turen højt for naturens herligheder, men var lidt skuffede over at finde ud af at turistsæsonen først starter d. 1. maj så de blev flere steder mødt med "Sorry, but we don't open until Tuesday". De to damer er meget prisbevidste og havde regnet ud at hvis det er billigere i USA skal man købe meget for at spare meget, så meget af tiden hér gik med shopping og udflugter til diverse Malls og Outlets. Der blev også tid til en Whale Watching tur for Jeannie og Jette, men Karin har det som jeg med det der med både og sejlads, så hun shoppede lidt ekstra, jeg tog på arbejde og Liv var i vuggestue. Som det fremgår andetsteds på siden var det en overordentlig vellykket tur for Jeannie og Jette.

Fredag d. 6. april - lørdag 14. april 2007

daniel kirstenKirsten & Daniel på besøg

Daniel og Kirsten ankom langfredag sen eftermiddag og jeg hentede dem i lufthavnen. Det var ikke før torsdag aften det gik op for mig at de allerede kom fredag for jeg havde skrevet lørdag i min kalender, men Daniel og jeg "chattede" heldigvis lidt på Skype torsdag aften for lige at afklare de sidste detaljer. Jeg kunne fornemme den hektiske aktivitet for at finde biletterne tilbage i Danmark da jeg skrev "I kommer da først lørdag gør I ikke?" Nå, men alt gik godt og de blev hentet til tiden. De var her jo på min fødselsdag, så det var rigtig hyggeligt. Vi var ude at shoppe om dagen og jeg fik en masse gode T-shirts i fødselsdagsgave. Daniel og Kirsten tog et par dage til Niagara, Toronto og Newport i en lejet bil og kom så her tilbage til Belmont som trolovede - Daniel fik våde knæ i Niagara og Kirsten sagde ja Under deres ophold fik vi gjort et par af de ufravigelige sights i Boston og omegn, så det var alt i alt en rigtig hyggelig uge og rart at have besøg af venner igen. Flere billeder fra Daniel og Kirstens tur andetsteds på siden.

Torsdag d. 15. marts 2007

weatherstormWashington tur/... ... ... og retur

Torsdag morgen kl. 4.30 stod jeg op for at nå min flyver 6.15 fra Boston Logan til Charlotte, NC og videre herfra til Mobile, AL, hvor jeg havde et møde på Universitetet sammen med den "lokale" Exiqon repræsentant John (han bor i Washington DC, 3 timers flyvning derfra). Mødet gik fint, vi fik en fortræffelig Gumbo til frokost og vejret i Mobile var behageligt. Senere samme aften drog John og jeg tilbage til Washington DC, hvor John havde arrangeret flere møder dagen efter. Fredag morgen blev jeg hentet af John, som havde set vejrudsigten og derefter aflyst alle møder for at få mig hjem til Boston på et tidligere fly hurtigst muligt. Jeg havde egentlig en plads 6.25 pm tilbage til Boston, men der var optræk til snestorm på østkysten (Noreaster), hvilket altid medfører store uregelmæssigheder i flytrafikken imellem de mange store flyvepladser i området. Jeg var i lufthavnen kl. 12 middag i håb om at få plads på et tidligere fly, men det var allerede for sent. Der var hundredevis af passagerer der havde fået samme ide og aflysningerne var allerede begyndt at tikke ind. Jeg stod i forskellige køer i 7 timer indtil de endelig endte med også at aflyse min afgang 5 min efter at den skulle have lettet. Med alle afgange ud af Washington aflyst til Boston og New York og hundredevis af passagerer strandet var det ikke trivielt at finde et Hotel, endsige at få et opkald igennem på mobiltelefonen, men med John's hjælp lykkedes det at få et hotelværelse. På hotellet loggede jeg straks på www for at finde en tur hjem. Vel vidende at det ville blive meget svært at få en plads på et fly til Boston om Lørdagen bookede jeg istedet en af de sidste pladser med Amtrak (toget) fra Washington Union Station via New York til Boston. Togturen med afgang 11.25 am Lørdag og ankomst 7 pm i Boston var behagelig og forløb uproblematisk og uden forsinkelser, men det ér en lang tur. På stationen i Boston blev jeg hentet af min familie og gensynsglæden var stor

Søndag d. 4. marts 2007

fastelavnFastelavnsfest

Vi var til fastelavnsfest i Danish Society søndag. Desværre havde Liv været syg i løbet af ugen og var stadig ikke rigtig frisk. Her er et billede af alle de andre børn i udklædning. Vi havde ellers investeret i et fe-kostume, men Liv har foreløbig nægtet at tage det på!

Onsdag d. 28. februar 2007

artshowArt Show i vuggestuen

Vi har været til Art Show i vuggestuen i dag. 17:30-17:50 The children with their families will have pizza for dinner in their classroom. 17:50-18:00 The teachers will have circle time for the children with their families in their classrooms. 18:00-19:00 The art work will be unveiled. This is the time to look at the art your child and their classmates have created. Desværre var far ikke med, for han er i San Francisco hele ugen. Det grønne kunstværk er Liv's.

Mandag d. 26. februar 2007

janeSTORT TILLYKKE

til moster Jane med de 30 år

Lørdag d. 24. februar 2007

livIiihii betyder Liv

Liv siger sit eget navn nu og måske har hun sagt det et stykke tid, men som alle med børn vil vide, er ikke alle ord lige nemme at forstå Faktisk snakker hun rigtig meget hele tiden, hvem mon hun har det fra???

Torsdag d. 22. februar 2007

kindBidt i kinden

"Mor og far havde godt nok fortalt at ude i verdenen er et farligt sted, men at vuggestuekammerater bider når man gir en krammer, det vidste jeg ikke"

Fredag d. 16. februar 2007

tristanFætter Tristan har fået en lillesøster

Fætter Tristan er blevet storebror og endda på sin egen og min (Jeannies) fødselsdag. STORT tillykke! Vi har endnu ikke noget billede af lillesøster, så her er et billede af fætter Tristan.
Min fødselsdag blev fejret på Turks and Caicos: Romantisk middag med min mand på en af øens fineste restaurenter. Både middagen og babysitningen var gave fra svigermor og svigerfar - tusinde tak for det

Torsdag d. 15. februar 2007

caicosDykning på Turks & Caicos i Carribien

En seværdighed som jeg ikke kunne se bort fra var at Turks & Caicos huser 2 af verdens 10 bedste dykker-sites overhovedet. Det kunne jeg naturligvis ikke gå glip af og det er jeg virkelig glad for at jeg ikke gjorde. Det var et par fantastisk dyk og uden tvivl det klareste vand jeg nogensinde har dykket i med en sigtbarhed på over 30 m (!!) Det bedste ved dykket var nu det lodrette wall drop-off fra ca. 15 m vand inde på Caicos Bank til 2000 m sort, koldt dybhav! Den lille grafik på billedet her illustrerer meget godt hvordan det opleves. Det er en fantastisk fornemmelse at svæve et par meter over havbunden på 15 m vand og svømme i retning af kanten, som langsomt nærmer sig. Hvert øjeblik venter man at se havbunden skråne langsomt ned i dybet, men det sker ikke før man svæver med kroppen ude over afgrunden og kigger ned i dybet. Væggen er virkelig lodret og endda flere steder krum indad imod banken. Meget anbefalelsesværdig oplevelse for alle med dykker interesse! Af andre bemærkelsesværdige oplevelser i og under vandet skal også nævnes en stor (1 m) Barracuda på 12 m vand, en Spotted Eagle-Ray på 18 m vand og en Scrawled Cowfish som skifter farve når den bliver ophidset (og det blev den) på 15 m vand. På sejlturen ud til dykkestedet fik vi en uventet sidegevinst i form af et par hvaler der var oppe for at få luft og på vejen tilbage fik vi følge af et par delfiner. Min far og jeg fik også taget et par gode snorkel ture direkte fra stranden og så både et par små (½ m) hav skilpadder og et par store (40 cm krop) hummere bå 2-3 m vand. Fantastisk dykkevand!

Tirsdag d. 13. februar 2007

livSå er Liv endelig begyndt at sige: "mor"

Det tog heller ikke mere end 20 måneder at lære det og far har hun selvfølgelig sagt i mindst ½ år! I det hele taget så lærte Liv rigtig mange ord i den uge vi var sammen med farmor og farfar i Caribbean, til alles store fornøjelse. Farfar (med f), farmor, mor og rød kom bla på repertoiret. Farfar introducerede "Jens Hansen har en bondegård" og siden har Liv sagt "gok-gok her" hver gang talen falder på farfar!

Lørdag d. 10. februar - lørdag d. 17. februar 2007

turks"Vinterferie" på Turks & Caicos i Carribien

Torsdag d. 8. februar om aftenen, ankom farmor og farfar og gjorde et kort pitstop i Belmont, inden vi sammen drog på badeferie til Carribien. Lørdag morgen d. 10. gik turen fra Boston Logan Airport med direkte fly til Providenciales International Airport på Turks & Caicos i Carribien. Ferien startede en lille smule anstrængende fordi Jeannie's og farmor's kufferter og Liv's højstol var blevet sendt til hhv. Miami og Saint Joanita (eller sådan noget), men de kom heldigvis dagen efter.

Vi havde lejet en villa (Villa Cocoloba) 30 meter fra strandkanten på en af øens afsides strande med en fantastisk udsigt til solnedgangen. Vandet var kun 30-40 cm dybt laaaangt ud fra land, så det var simpethen den perfekte strand til badeferie med Liv. Villaen bestod af 3 små huse omking et atrium som havde en pool, et udekøkken og en spiseplads, så det var her alting foregik. Hovedhuset rummede køkken og stuer og hver af de to andre huse rummede et soveværelse med bad og toilet - virkelig luksus.

Øen var umådelig "kedelig" og absolut uden andre seværdigheder end den særprægede natur og det unaturligt tyrkisfarvede vand. Heldigvis var klimaet og vandet til fulde den lange rejse værd og netop fordi der intet var at foretage sig var der ingen der havde dårlig samvittighed over intet at foretage sig. Perfekt!!

Det var somom man kunne fornemmede at det var et samfund uden indre sammenhængskraft og at hvis det ikke var for turismen så ville øen ikke være beboet af andet end en håndfuld særlinge. Der var ingen fiskerlandsbyer, ingen småbønder, ingen farmers market hvor de lokale handlede, ingen kulturelle seværdigheder eller lignende. Der var stort set ingen lokale produkter og ALT blev sejlet eller fløjet til øen udefra incl. alle tropiske frugter osv. Jeg vil vædde med at den lokale øl og rum bliver brygget på importerede råvarer.

Det eneste lokale produkt vi rigtig oplevede var "conchs" (konkylier), som det så til gengæld havde i overflod. Vi spiste et par gange på "Da conch shack" hvor vi fik conch-fritter, conch-salad, conch-curry, conch-stir fry, conch- osv osv... jeg tror ikke de havde en conch-smootie, men det skulle da lige være det... Kødet i en conch minder meget om calamari-blækspruttens.

Ugen gik alt for hurtigt og i modsætning til mange andre ferier havde vi ikke den dér "det bliver nu godt at komme hjem"-fornemmelse. Nu hvor vi er kommet hjem og har fået det hele lidt på afstand er vi helt sikre på at det er den bedste ferie vi har været på i mange år!

Se billederne andet sted på siden

Fredag d. 2. februar 2007

skiSki-Weekend i Vermont

Fredag den 2. februar pakkede vi bilen og tog på weekend-tur til Stowe, Vermont for at stå på ski, med Anders, Hedda og Guro. Turen derop på ca. 300 km tog lidt længere end vi havde regnet med, fordi vi kom så sent afsted, at der var rush-hour ud af Boston og et godt stykke op i New Hampshire. Dér begyndte det så at sne, så resten af turen foregik i sneglefart på sæbeglatte veje. Inklusiv aftensmad på en trucker-snask af værste skuffe var vi under vejs i 6 timer, ca. 2½ time mere end planlagt. Anders, Hedda og Gyro var taget afsted 3 timer tidligere end os, men ankom 6 timer før... de havde gjort turen på tørre veje med cruice control'en på 80 mph hele vejen.

Lørdag d. 3. februar 2007

sneLørdag morgen sov vi længe...

Lørdag morgen sov vi længe og det var jo meget rart, men dagen bliver hurtigt til ingenting med to størrelser på 1½ år, så før vi fik set os om var det blevet frokost og tid til middagslur og der var stadig ikke blevet stået én meter på ski. Imens mødrene vågede over afkommet fik Anders og Mikkel stået et par gange op og ned af "Gondolier". Gode lange bakker, udemærket føre, bløde pukler, skovløjper og ikke mindst gondol-lift hvor man kan sidde i læ for vejr og vind på vej tilbage på toppen - alt i alt et meget udmærket skianlæg! Da Gyro vågnede byttede Anders og Hedda, men desværre nægtede Liv at sove før langt ud på eftermiddagen, så Jeannie kom aldrig ud på ski den dag. Vores trængsler var ikke slut for da aftentide kom, var Liv igen indstillet på at prøve vores tålmodighed og nægtede at sove sålænge vi var på værelset... og hvor går man hen når man bor alle 3 på ét motelværelse og der er ÷15°C udenfor?
Det blev en MEGET lang nat...

Søndag d. 4. februar 2007

heddaSøndag skulle vi egentlig have været tidligt op...

Søndag morgen havde vi egentlig planlagt at skulle tidligt op, men igen var marginalerne imod os og da Mikkel satte vækkeuret havde han i skyndingen glemt at der er am og pm i USA, så vi vågnede først af os selv kl. 8.30. Så skulle vi pakke, checke ud og spise morgen mad og var ikke på bakken før kl. 10.30. Her afleverede vi Liv i daycare (til hendes store fortrydelse og vores store lettelse) og nød 1½ times skiløb uden afbrydelser. Anders og Hedda var lidt hurtigere ude af starthullerne og havde afleveret Gyro en time tidligere. Klokken 12 blev pigerne hentet igen og de havde vist ikke haft det så slemt som de troede de ville få det da de blev afleveret. Liv havde været ude at gå en tur i sneen og var i gang med sin 3-4 hotdog da hun blev hentet. Hjemturen var anderledes uproblematisk end turen ud. Liv fik en god skraber på vejen, nul trafik og tørre veje så vi var hjemme på ca. 4 timer.

Alt i alt en stresset og hektisk skiweekend hvor vi fik stået på ski i 6 timer ialt - tilsammen. Hotel, ski-leje, lift-kort, day-care, restaurentbesøg, nye skibukser, handsker og goggles - privatøkonomien tog nogle drøje hug. Men hva', vi har vel lært et eller andet til næste gang vi skal afsted og selvskabet og skiløbet fejlede i alle tilfælde ikke noget.

Tirsdag d. 16. januar 2007

nashvilleMikkel i Nashville

Mikkel var en tur i Nashville for at arbejde, men det afholdt ham ikke fra at tage på Toosies og høre noget rigtig Country Music - HELL YEAH!

Onsdag d. 10. januar 2007

livLiv er startet i vuggestue

Onsdag den 10. januar startede Liv i amerikansk vuggestue. Det var ikke så nemt at finde et godt sted med ledige pladser (der var 40 på ventelisten), men fordi vi var fleksible gik det alligevel. Det er hundedyrt, $890 pr. måned for to gange om ugen!
Men Liv er rigtig glad for det og foreløbig går hun onsdag og torsdag
Vi håber det kan udvides med en dag mere om ugen når der bliver plads :-)