Torsdag d. 27. november 2008

thanksgivingThanksgiving Day

Thanksgivine er kæmpe stort her i USA - den fejrer alle amerikanere uanset religion. Vi var i år inviteret hjem til en kollega; Pierre og hans kone Julie til traditionel Turky Dinner.
Sådan én består af: Turky, turky stuffing, mashed potatoes, cranberry sauce (kompot), gravy (sovs), vegetables (grøntsager) - men så kan der heller IKKE være mere på tallerkenen. Derefter er der dessert bestående af applepie, pecan nuts in caramel sauce og wipped cream.

Ja, og så ER man mæt!

Onsdag d. 26. november 2008

pardonPresidential pardon

Since 1947, or possibly earlier, the National Turkey Federation has presented the President of the United States with one live turkey and two dressed turkeys, in a ceremony known as the National Thanksgiving Turkey Presentation. The live turkey is pardoned and lives out the rest of its days on a peaceful farm.

Tjaaa, hva' ska' jeg sige... Something went wrong?

Tirsdag d. 17. november 2008

begravelseBisættelse - Lyn visit til Danmark

Under lidt triste omstændigheder var vi alle 3 i Danmark på lyn-visit for at deltage i mormor/oldemors bisættelse d. 17. november 2008. Selvfølgelig sørgeligt, men hun var 93 år, så hun nåede at opleve meget og hun efterlader mange gode minder i os der er her endnu.
Vores tur hjem til Danmark startede ikke for godt da vores fly fra Boston til New York Lørdag eftermiddag blev så forsinket at vi måtte opgive at nå vores forbindelse til København. Vi udskød afgangen til Søndag og tog hjem igen. I vores nye rejseplan var der indlagt masser af buffer, så vi sad i Newark i 4 timer, suk! Flyveturen til Københaven var begivenhedsløs og vi blev hentet i lufthavnen af farfar kl. 6 om morgenen mandag.
Bisættelsen var tirsdag formiddag og det var en fin ceremoni og vi var glade for at være med selvom turen var lang. Specielt var det rart at have Liv med for lige at tage toppen af alt det triste - Livet går videre. Efter bisættelsen var der kaffe, blødt brød og gravøl på Lottenborg, helt i mormors ånd.
Onsdag morgen var det tilbage til lufthavnen og retur til den travle hverdag. Det var en hård tur hjem og Liv synes ikke det var fedt at skulle sidde i flyveren i 8 timer igen 2 gange på 3 dage. Turen blev ikke bedre af at klovnen på sædet foran vendte sig om og vrissede om vi ikke kunne skruppe ud bag ved eller få ungen til at holde kæft - ikke lige det et stresset forældrepar med et grædende barn har brug for.
Nåh, men oven i alt det sure og triste var det jo rart at vi fik chance for at se begge sider af familien igen og vi fik også fyldt forrådet med lakridser så vi kan klare os indtil jul.

Tuesday November 4th 2008

obamaThank you America - It's good to have you back!

Det har været lidt sjovt at være herovre under valget af USA's første farvede præsident og man må sige han har nok at tage fat på, så der er store forventninger til ham! Jeg var i Chicago d. 6. november og sikrede mig en udgave af Chicago Tribune fra 5. november. Med vanlig sans for at lave en skilling var mange aviser genoptrykt dagen efter p.g.a. usædvanlig stor efterspørgsel d. 5. november. 

Forsiden skal op i glas og ramme.

Fredag d. 31. oktober 2008

halloweenHalloween

Den 31. oktober er Halloween i USA 
Skik følge eller land fly - traditionen tro var Liv ude at gå "Trick or treat".

Tidligere i oktober 2008

sleeping beautySå er kostumet på plads

Sleeping Beauty (eller Tornerose) er meget populær her hjemme!
Liv har fået filmen og set den mange gange!

Onsdag d. 15. oktober 2008

madonnaJeannie til Madonna koncert

På selv samme dag, som gode gamle "Madge" annoncerede 
enden på sit næsten otte år lange ægteskab med Guy Richie, holdt hun koncert i Banknorth Garden for 20.000 begejstrede Bostonians.
Fruen lod sig ikke mærke med den triste kensgerning, 
ej heller at hun er blevet 50 år!
Det var fantastisk!

Lørdag d. 11. oktober - mandag d. 13. oktober 2008

newhampshireLang weekend i New Hampshire

Det er igen blevet efterår her i New England. Mandag d. 13. oktober var Columbusday og derfor en helligdag, så vi benyttede lejligheden til at tage på week-end tur til White Mountains i New Hampshire.
Vi overnattede på The Famous INDIAN HEAD RESORT - det var bestemt ikke kvaliteten eller komforten i deres hytter der havde gjort dem famous!

Se billederne fra turen her

Fredag d. 10. oktober 2008

mavedansLiv som mavedanser ♫♪Ÿ♪♫♪

Mormor og Morfar har været på ferie i Tyrkiet. I dag ankom en pakke med et mavedanserkostume. Det blev Liv meget glad for og selvom hun aldrig har set en mavedanserinde havde hun ikke svært ved at finde the moves

Se videoklippet her

Torsdag d. 18. september 2008

lagkage3 års fødselsdagsfest for Liv

Det er ikke fordi vi prøvede at glemme Liv's 3 års fødselsdag, men fødselsdage der falder lige midt i sommerferie-perioden, er ikke så nemme at korrigere,
hvis man gerne vil have alle veninderne med.
Bedre sent end aldrig, som man siger og midt september lykkedes det endelig at holde fest.

Se billerderne her

Onsdag d. 15. oktober 2008

finanskriseFinanskrise????

Tjoo... det er da noget der bliver snakket en del om, og min pensionsopsparing er da også blevet adskillige dollar mindre de sidste par uger - der er kontant afregning herovre, alle er meget direkte berørt af aktiemarkederne. For folk der er på vej på pension og ikke liiige har fået flyttet midlerne på pensionsopsparingen over fra "Growth" programmet til "Conservative" programmet, dér gør det ondt når pensionen pludselig taber 20-30%. Men vores aktier hjemme i Danmark er nu også blevet noget mindre værd over de seneste par måneder, domineret af verdensfirmaet Exiqon der er faldet til det halve siden børsintroduktionen sidste år.
Krisen kradser - det er sjovere når det går den anden vej!

En af mine studie kammarater arbejder for Standard & Poors og er tit i NYC på job. Han var i NYC i mandags da "the bailout plan" blev nedstemt og bunden røg ud af markedet. Han sagde at der var en meget nervøs stemning i NYC og at folk var aggressive. Han turde ikke gå på fortovet i finansdistriktet af frygt for at få en eller anden investment-banker i hovedet oppe fra en skyskraber

Men ellers oplever vi ikke rigtigt noget til det. Vi skal jo ikke låne penge til noget eller har nogle væsentlige økonomiske transaktioner med finansinstitutionerne herovre - heldigvis. Jeg var nede i banken for at åbne en konto den anden dag og kunne under ganske særligt fordelagtige omstændigheder få 3.25% i rente hvis jeg bandt pengene i mere end et år - wow!? I Danmark får jeg 4.75% på min almindelige lønkonto!!

Vi så Vice Presidential debat på TV igår. Det er meget sjovt at være her imens præsidentvalget står på. Hun er godt nok lidt tom i blikket engang imellem hende dér Palin. Jeg tror nu på at amerikanerne kommer til fornuft i sidste øjeblik og stemmer på Obama/Biden, men de har før overrasket. Obama/Biden har medvind i meningsmålingerne de seneste par uger med 49% mod McCain/Palin's 43%. Det bliver spændende at se hvad der sker til November.

Søndag d. 17. august 2008

blueberriesBlåbær-pluk

Det var de sidste dage i sæson'en, men vi nåede det lige - Blåbær-pluk.
Og Liv elsker blåbær. Her sidder hun med far efter ca. en times plukning og nyder "frugterne" af sit arbejde. Der var lige knap 2 lb. svarrende til omkring 1 kg.

Onsdag d. 23. juli - søndag d. 10. august 2008

bryllupSommerferie i Danmark

Vi har traditionen tro været hjemme i Danmark på sommerferie.

Den 26. juli 2008 var vi til bryllup hos Kirsten & Daniel. Danmark viste sig fra sin aller smukkeste side, med strålende solskin. Festen blev holdt i en have med udsigt over Roskilde Fjord. Det var en fantastisk dag og en mægtig fest.

Vi har solgt vores Københavner lejlighed
Vores lejlighed har som bekendt været fremlejet møbleret gennem de sidste to år og skulle tømmes, så den nye ejer kunne overtage pr. 1. august.
Vi brugte tre dage, I STEGENDE HEDE, på at tømme ud.
Nu er det gjort og så er der ikke noget der binder os til Danmark længere...

Torsdag d. 22. juli 2008

livHold da helt op!

Det er jo snart ½ år siden, at vi sidst har skrevet på hjemmesiden. Det får vi lige gjort noget ved!

...det er hermed gjort!

Onsdag d. 16. juli 2008

yazooYazoo koncert i New York

Yazoo eller Yaz, som de hedder i det amerikanske, havde besluttet sig for en "25 Years Later Reunion Concert" og det kunne vi ikke gå glip af! Så vi tog fri fra arbejde og sørgede for at Liv blev passet, af vores meget savnede norske venner, der heldigvis var på ferie i Boston.
Køreturen tog 3½ time hver vej. Koncerten var 1½ time down memory lane og hele turen værd!

P.S.
Vi har senere hørt at København fik dårlige anmeldelser, men NewYork fejlede bestemt ikke noget

Fredag d. 11. juli - søndag d. 13. juli 2008

capecodWeekend på Cape Cod

Til vores store glæde har vores Norske venner Anders, Hedda og Guro (og nu også Live) været tilbage i US for en periode, fordi Hedda havde nogle opfølgende forsøg, som skulle laves på laboratoriet. De har været i Boston de seneste 4-5 uger og vi har nydt deres selskab ved flere lejligheder. Bla fik vi tid til at tage en forlænget weekend til Cape Cod hvor vi boede på en Inn med en meget børnevenlig pool. Jenterne lå i blød i timevis og Liv lærte at svømme med badering og overvandt sig selv (ved at kigge på frygtløse Guro) og hoppede i fra kanten - det var en rigtig dejlig tur med perfekt vejr.

Se billederne fra vores tur her

Lørdag d. 31. maj 2008

flyttedagFlyttedag

Som de fleste af jer sikkert har hørt har vi æret nødt til at flytte fra vores ellers rigtige gode lejlighed fordi vores udlejer havde lovet stedet til sin søn efter vores kontrakt udløb - Øv! Efter at have set på maaange steder fandt vi endelig en rigtig god lejlighed lige nede af vejen i nr 61 (i stedet for 98), så vi bliver i det kvarter vi er rigtig glade for.

Se billederne fra flytningen her

Det nye sted er helt nyistandsat, men generelt med noget dårligere kvalitet inventar og håndværksarbejde. F.eks. har jeg slået den helt nye opvaskemaskine op på nettet - den koster under $300 (kan man overhovedet få en opvaskemaskine til under DKK1500?). Til gengæld er der her ét værelse mere som er lavet om til fars kontor hvor han bruger mange timer på sit studie, som er kommet lidt bag på os allesammen... men det er en anden historie.

Se en videotour rundt i lejligheden her

Lørdag d. 22. marts 2008

babsonDet ender med at vi aldrig kommer hjem...

Det er længe siden der er kommet nyt i dagbogen, men det er ikke fordi vi ikke oplever noget. Det er snarere fordi vi oplever så meget at vi ikke har tid til at skrive dagbog. Den vigtigste begivenhed, siden I sidst hørte fra os, er at vi har besluttet at blive herovre i endnu 2 år, imens Mikkel tager en MBA på Babson Collage!! Hvorfor nu det tænker I måske, og svaret er "fordi jeg har chancen", og fordi mine erfaringer fra opholdet her hos Exiqon Inc har gjort det klart for mig, at jeg gerne vil blive ved med, at være lidt tættere på business delen af biotech, end man typisk er i et forskningslaboratorium. Og som én eller anden indsigtsfuld mentor engang fortalte mig, så er det sjældent det man gør man fortryder, men derimod det man ikke gør... såå... Det hele er gået meget stærkt. Jeg begyndte at pusle med tanken i slutningen af januar og da jeg undersøgte mulighederne viste det sig, at det perfekte kursus for mig havde ansøgningsfrist til forårssemesteret midt i februar. Jeg tog optagelsesprøve og skrev ansøgning inden fristens udløb og da jeg blev accepteret var der "pre-work" eksamener jeg skulle bestå i økonomi og regnskabslære - yrk. Hele sidste uge har jeg været på intensivt kickoff kursus, så nu er jeg igang! Forløbet er en mellemting imellem online og aftenskole. Hver 6. uge er der 2 fulde dage med face-to-face undervisning og i løbet af de 6 uger studerer man selvstændigt og sammen med sin gruppe og deltager i online undervisning på nettet. Det har været en intens kickoff uge, men utrolig inspirerende. Den gennemsnitlige erhvervserfaring på holdet er 13 år og det er nogle utroligt motiverede og motiverende mennesker at studere sammen med. De professorer vi har mødt indtil videre har også været utrolig inspirerende så det har indtil videre være en meget positiv oplevelse.

Vi har det rigtig godt herovre og vi savner hverken det danske vejr eller skattetryk, men vi savner meget familie og venner. Vi håber at nogle af jer der ikke har været her endnu vil benyttet jer af den forlængede tidsfrist til at besøge os og at de af jer der allerede har været her vil gentage succesen - vi har nydt meget at have jer allesammen på besøg.

Vi er desværre blevet nægtet forlængelse af lejemålet her på Payson Road, så vi er husvilde pr. 1. maj. Det er noget af en vasker, men vi må forsøge at se det fra den lyse side. Vi har længe savnet et ekstra rum hvor vi kan have kontor til daglig og gæsteværelse når vi har besøg fra Danmark (eller Norge?) så her er chancen for at få lidt ekstra plads. Boligmarkedet herovre er helt i bund ligesom dollaren og resten af den amerikanske økonomi. Vi er jo ved at sælge lejligheden på vesterbro og det er godt nok fristende at veksle hele møjet til dollar (man får mange af dem for tiden) og købet et pristrykket hus her i USA - man får rigtig meget hus for pengene nu!! Meen... det er måske så meget at gøre ud af det...

Kærlig hilsen,

            Mikkel, Jeannie & Liv

Søndag d. 24. februar - søndag d. 2. marts 2008

jamaicaOne love... Ferie på Jamaica

Efter sidste års succesrige tur til Turks and Caicos med Farmor og Farfar, gik turen i år til Jamaica. Farmor og Farfar landede i Boston's sne og kulde fredag d. 22 og om søndagen tog vi alle 5 ned til varmen med direkte fly til Montego Bay, Jamaica.

Vi boede i en privat villa som var én blandt måske 50 individuelle privatejede villaer i den samme indhegnede enklave. Indenfor murene var der også en enkelt restaurent, en bar og et villa-mart, så man behøvede sådan set ikke bevæge sig ud iblandt de vilde, meeen... vi skulle selvfølgelig se lidt af øen. Villaen havde talrige tjenende ånder tilknyttet, så vi rørte ikke en finger hele ugen. Miss Mazey lavede morgen- og aftensmad hele ugen (fremragende Jamaicansk cuisine) og Carla serverede, ryddede af og gjorde rent. Ben og ??? skiftedes til at være den vagthavende gartner, men det virkede ikke som om de var ved at få stress af at holde de 100 kvm have.

De første par dage var det strålende vejr og vi anede ikke uråd, men senere på ugen var det desværre skyer, regn og blæst der var dagens orden, men stadig dejlig 30°C varmt. Vi benyttede rejnvejrsdagene til at se lidt af Jamaica og vi kørte lange ture ind i landet og langs øens nordkyst. Jamaica er fattigt og må vel nærmest betegnes som et uland. Der er ikke blevet brugt mange resourcer på at vedligeholde hvad der måtte være af historiske seværdigheder på øen, så det mest blivende indtryk er et af forfald og vanrygt. Vi havde nogle rigtig gode ture alligevel og så bl.a. sukkerør blive dyrket, høstet og kørt afsted til sukkerfabrikken. Der var ingen mangel på lokal kolorit og vi havde nogle interesante ture på de lokale (gede)markeder for at handle og opleve. Mikkel var ude at dykke en dag, men det blæste kraftigt og Mikkel er jo ikke specielt søstærk. Når det blæser bliver vandet uklart af opvrivlet sediment, så det var ikke et dyk der kommer til at gå over i historien selv om dykke lokationen lød spektakulær - The Widowmaker Cove.
Næste år tror jeg vi skal overveje Grand Cayman Island - det skulle være et fantastisk dykkested.

Fredag d. 15. februar - mandag d. 18. februar 2008

ascutneySki-weekend i Ascutney VT

Omkring 3 timers kørsel nordvest for Boston ligger Ascutney Mountain Resort. Det er ikke Rocky Mountains, men hotellet lå nærmest på bakken og der var også børnehave, når Liv havde fået nok af at være udenfor.

Søndag d. 17. februar 2008

snowtubeMen nu vil jeg hellere kælke i "snow-tube"

og da vil havde begge dele - ski & sne, så ville Liv ikke!

Søndag d. 3. februar 2008

liv skiOg nu mangler jeg bare noget sne

Så fik vi lejet et par ski, men så var sneen væk!

Søndag d. 27. januar 2008

liv sneNu mangler jeg bare nogle ski

Vi havde selvfølgelig købt en skihjelm, men altså ikke lige fået lejet nogle ski...

Lørdag d. 2. februar 2008

bevtoftgadeAndelslejlighed til salg

København V, 4 vær, 102 m2, andelspris  1.6 MDKK, månedlig ydelse 4500 DKK.

Som mange af jer allerede har hørt og resten af jer sikkert havde forudset, så har vi besluttet at vores andelslejlighed på Vesterbro ikke er stedet for os at flytte hjem til. Vi har vendet os til at bo i stuen, med adgang til have i et hyggeligt villakvarter og skal ikke hjem på 4. sal uden elevator eller adgang til udendørs. Istedet har vi besluttet at sælge lejligheden så dét projekt er af vejen og i stedet have pengene klar til udbetaling på et hus. Nabo Jette havde et venne-par i tankerne som hun gerne ville have til naboer, men de sprang fra i sidste uge, så nu er vores lejlighed til salg på det frie marked. Vi synes selv det er en god lejlighed og vi har lagt meget knofedt dér, som ikke bliver afspejlet i prisen på forbedringerne. Heldigvis er andelsværdien steget til ca. 1.45 mio (med forbehold for yderligere stigninger i 2007) og forbedringerne står for de sidste ca. 150.000 DKK. Lejligheden er fortsat udlejet, men lejemålet ophører til sommer. Hvis I kender nogen der er interesserede I at købe så må I meget gerne sende dem vores vej. Lejligheden er endnu ikke sat til salg i den blå avis eller gennem en mægler, men bliver det snarest hvis vi ikke hører fra vores "netværk" (jer). Vi er selvfølgelig meget spændte på hvor dødt boligmarkedet i Danmark er blevet og hvor nemt det bliver at sælge - afsted skal den!

Herovre i US er det blevet hverdag igen. Vi havde en lang tur i Danmark over jul og nytår og vi må endnu engang konstatere at det er hårt at være på ferie. Vi boede i vores kufferter i 2½ uge og vi overnattede 5 forskellige steder under vores ophold. Det var godt at se jer alle sammen, men hold da op hvor var det også rart at komme hjem! Vi får stadig enkelte tilkendegivelse om besøg herovre og vi nyder det meget når der bliver gjort alvor af truslerne. Vi håber at se jer i 2008.